Social Intelligens af Daniel Goleman

Analyse og gennemgang af 1 kapitel

Helt tilbage i 1920 kom psykologen Edward Thorndike med denne formulering: “Social intelligens, – evnen til at forstå og håndtere mänd og kvinder”- En färdighed vi alle behöver for at leve godt i verden.

Social neurolgi er en videnskabelig betegnelse for neurologiske dynamikker i menneskets relationer.

Primärt indeholder det en type neuron i hjernen, som reagere hurtigere end nogen anden neuron, og som styrer pludselige sociale beslutninger. Indeholdet af denne type neuron er det höjeste hos mennesker i forholdt til planetens andre arter.

En anden type neuron (spejlneuron), har til formål at afspejle en andens persons bevägelser og forberede os på öjeblikkelig spejlning/efterligning

Når en mand er i öjenkontakt med en tilträkkende kvinde, så udskiller hans hjerne det lystfremkaldende stof Dopamin.

Disse overstående videnskabelige opdagelser fortäller lidt om den sociale hjerne, men hver opdagelse isoleret fortäller ikke historien i sig selv. Dette forkommer dog ved en sammenblanding af dem.

En social interaktion forgår ikke når man er alene, men i situationer hvor to menneskehjerner forbinder en neurologisk forbindelse, bevidst eller ubevidst. Dagens udvikling i omverden forkommer at der i oftere grad opstår mangel på disse forbindelser. Fjernsynet har siden dens indträden muliggjort at flere mennesker verden over bliver forbundet til den samme TV udsendelse. Dette formindsker den almindelige kontakt, og afspejles bland andet i folks deltagelse i mellemmenneskelig forbindelser. Den teknologiske udvikling har kun forstäret situationen, og de nuvärende sociale og fölsesmässige konsekvenser er endnu ikke beregnet. I en dagligdag hvor Ipod og mobiltelefoner er en fast bestanddel, foröges den individuelle skal, og forstärkker den sociale isolation.

Dette giver mig personligt et billede af, at man som menneske skal frigöre sig selv fra denne sociale isolation, og opsöge disse neurologiske forbindelser. Indenfor pick up er begrebet “komme ud i field” blev brugt hyppigt. Vigtigheden af dette kan ikke understreges. Man kan ikke få et kys eller knus gennem internettet. Ved at opsöge neurologiske forbindelser giver vi vores hjerne den rette forståelse, erfaring og värktöjer for at begå sig socialt fornuftigt. Når vi udvider vores fokus på den måde, kan vi se udover indiviet og nå frem til at forstå, hvad der rent faktisk sker, når mennesker mödes.

Alle interaktioner i hvilke vi indgår er forbundet med en fölsesmässig undertekst. I forhold til hvad vi göre, så kan vi få hinanden til at få det bedre, ligefrem meget bedre eller lidt värre- eller meget värre. Uanset handling i det givende öjeblik kan en fölsesmässig undertekst blive hängende i en sindsstemning länge efter det direkte möde er overstået. Det vil sige en fölsesmässig efterglöd eller efterbränder. Hvilket drager mig i retning “leve here better then you found here” mindesettet.

I vores hverdag deltager vi i en eller anden form for mellemmennesklig ökonomi som redegöre vores sociale interaktioner gennem dagen. Som vi så opgöre om aftnen om dagen har väret god eller dårlig. Alle sociale interaktioner overföre som regel fölelser og man kan derved bevidst ändre et andet menneskes sindstemning eller tillade den anden at ändre vores. Der findes utallige variationsmuligheder. Derfra kan vi give os det mindeset at det er bedre at få en eller anden form for respons end slet ingen. Derved har vi åbnet for muligheden for at ändre en anden persons sindstemning.

Det at vi er i stand til at udlöse en hvilken som helst fölelse hos en anden – eller den anden i os- er et vidensbyrde om den effektivitet, hvormed den ene menneskes fölelser spredes til en anden.

Hjernens nervebaner afläser alt hvad vi opfatter omkring os. Gläden i et tonefald, en antydning af vrede omkring öjnene, en holdning som antyder en nederlagsfölelse. Alle disse observationer bearbejdes i underbevidstheden, udenfor den bevidstes opmärksomheds räkkevide. Det vil altså sige at fölsesmässigt er et eksempel på det man kunne kalde hjernens “bagvej” i funktion.  “Bagvejen” er nervebaner der opererer under vores bevidsthedstärskel, automatisk, ubesväret og med umådelig fart. Så man kan opsummere det til, at det meste af det som vi fortager os, styres af et omfattende neuralt netvärk, der opererer ved hjälp af bagvejen -dette gälder isär vores fölelsesliv. Når vi fanges af et tilträkkende ansigt eller fornemmer sarkesmen i en bemärkning, kan vi takke bagvejen for dette.

“Hovedvejen” derimod går gennem systemer af neuronbaner, der fungere mere metodisk og trinvist ud fra en bevidst antagelse. Vi er opmärksomme på hovedvejen, og den giver os i det mindste en grad af kontrol over vores indre liv, som bagvejen uddrager os.Når vi overvejer en måde at närme os en tilträkkende person på, så bruger vi vores hovedvej.

Bagvejen kan opfattes som “våd” fordi den drives af fölelser, og hovedvejen som “tör” og forholdsvis rationel. Bagvejen beskäftiger sig med utilslöret fölelser, hovedvejen med velovervejet forståelse af, hvad der forgår. Bagvejen tillader os öjeblikkelig indföling med en anden, mens hovedvejen kan tänke over det vi föler. Disse mekanismer fungere gnidningsfrit sammen og styrer vores sociale sammenspil mellem disse to måder at föle på. Alligevel registreres informationerne med vidt forskellig hastighed. Bagvejen er hurtig, men upräcis, hovedvejen langsommere men giver en mere nöjagtig opfattelse. Bagvejen er hurtig men uklar, hovedvejen er langsom men omhyggelig. Tidsforskellen mellem de to systemer – det öjeblikkelige fölelsesmässige system er flere gange hurtigere end det rationelle- muliggöre hurtige beslutninger, som vi senere kan fortryde eller blive nöd til at forsvare. Når bagvejen har reageret er det bedste hovedvejen kan göre, sommetider at få det bedste ud af det.

Kombinere vi den overstående viden, med viden omkring at kvinder ikke er logisk anlagte som os mänd, og i höjre grad styres af deres fölelser. Så forstärkes tankegangen  om at trykke på de rigtige fölelsesmässige knapper for at fuldföre et pick up. Derfor er det oplagt at bruge denne viden når vi f.eks skaber rapport med vores target. Rapport findes kun mellem mennesker, vi genkender den hver gang en forbindelse föles behagelig, engageret og uproblematisk. Rapport föles godt , fordi den frembringer den harmoniske glöd af sympati, en fölelse af venlighed hvor man hver isär kan märke den andens varme, forståelse og ägtehed. Den fölelse af at kunne lide hinanden , styrker båndet mellem mennesker uanset hvor midlertidigt det er.

Dette var min fortolkning af förste kapitel

Have a nice one

Nino Valentino

Romantiske tips: www.leveluplife.dk

Scoremateriale: www.scorebiblen.dk