Lidt om mig

Hvem er personen som byder dig indenfor til et eventyr om Den Uslebne Diamant?

Pænt god dag, mit navn er Nino Valentino og jeg skal være jeres host på denne utrolige og spæn-dende rejse gennem de næste 6 måneder. Jeg er en udadvendt ung herre på 21 år som gemmer sig bagved stjernetegnet Krebsen og i fritiden er meget hyperaktiv.
Til dagligt arbejder jeg på en offentlig instans, hvor jeg primært beskæftiger mig med økonomi og regnskab. Jeg er så heldig stillet, at jeg har et arbejde som jeg nyder at stå op til hver morgen.
Det sker faktisk nogle gange, at jeg ikke kan sove om natten fordi at jeg konstant finder inspiration til hvordan jeg løser mine daglige udfordringer.

-Overstående er faktisk en personlg indbildning
Jeg synes ikke særligt godt om mit arbejde for at være ærlig.

Desuden har jeg også et andet arbejde, hvor jeg står som ekspedient i en herretøjs butik.
Så en typisk uge for mig indeholder en arbejdstid på ca. 50-60 timer. JEG ELSKER DET

Når jeg endeligt har fri, og mit ur slår FRITID.

Så har jeg alle muligheder åben foran mig, men jeg kan simpelthen ikke bestemme mig for, hvad jeg virkeligt brænder for med mit liv. Jeg er begyndt at fortage mig ”sære” ting, og hverken min familie eller barndomsvenner kan helt forstå hvor jeg er på vej hen. Når jeg siger at jeg er begyndt at læse bøger og fokusere på personlig udvikling, så vender folk det hvide ud af øjnene over mig. De tror simpelthen at jeg laver sjov. Deres meninger om mig, er uden betydning i min lille verden, for jeg har lært mig selv at få validering indefra.

Dette medfører en mangel på mennesker at dele mine tanker med. Så jeg tænder som regel computeren og logger ind på www.thegame-online.dk, hvor jeg møder ligesindet mennesker over hele det danske kongerige.

Vi er en samlet forsamling, som tit og ofte har de samme eller en lignende former for frustration gemt inde i os. Mine ”online kollegaer” har udfordringer som de glædeligt deler med medlemmerne, nogle har svært ved at komme i kontakt med kvinder, andre snakker med kvinder men mangler samtale emner, nogle føler sig ikke attraktiv/tiltrækkende nok, nogle vil gerne tabe sige, andre blive en sex gud og nogen er i tvivl om hvilken voks de skal bruge på deres 2 eller 3 date med deres lady, som de i forvejen har svært ved at rate. Er hun er HB 8 eller 9?

Jeg har brugt meget tid derinde og belært mig selv med forskellige teorier og anbefalinger. Har mødte nogle rigtige cool wings, og dannet mig en mastergroup, deltaget til seminar som Leveluplife har afholdt og har fået mange brugbare værktøjer med i min bagage. Jeg har ikke nogen negative oplevelser at omtale.

Nåede alligevel til et punkt i mit liv hvor jeg følte mig stillestående, og låst fast i dagligdagens cirkler. Dette føltes som en rodet affære i mit liv og jeg ville videre til næste niveau. Der var ikke meget at miste og jeg ville ofre alt uanset pris. Jeg kendte min slutdestination for min udvikling, men var helt blank på hvordan jeg kunne komme dertil. Var bevidst om at der skulle ydes hårdt arbejde, men alligevel valgte jeg den nemme løsning otte ud af ti gange.

Personligt har kvinder ikke været et kæmpestort problem for mig livet igennem. Der har været tidspunkter i mit liv hvor det var en udfordring. Situationer hvor jeg befandt mig midt i Sahara ørknen, uden den mindste blomstring af kvinder omkring mig. Det var simpelthen ikke eksisterende.

På andre tidspunkter i mit liv, har jeg kunne vælge og vrage uden at kunne bestemme mig for hvem jeg skulle vælge i blandt mit sortiment. Løsning blev et forsøgte på at blive Super Playboy på deltid, uden det helt store gennembrud.

Uanset hvordan det stod til i mit liv, så følte jeg en tomhed inde i mig selv. Ingen forstod når jeg fortalte om det, de lod som om at de forstod mig, men de var ukongruente med deres rådgivning til mig. Jeg er heldigvis blevet mange erfaringer rigere på området, uden at kunne fjerne dette tomrum som længe har eksisteret i mig.

Havde på et tidspunkt en vidunderlig kvinde i mit liv, som elskede mig overalt på denne verden. Vores forhold var åbent, og jeg havde min frihed som jeg ville have den. Jeg var noget hun ikke havde oplevet før. Set i bakspejlet var hun kvinden andre mænd vil gøre til en ægtefælle, men ikke mig.

Hun gjorde mig ikke fuldkommen, Jeg manglede mine indre værdier, jeg manglede at undersøge det potentiale som jeg indeholder, manglede at blive en mand af ord. Utroskab hjalp mig ikke i den rigtige retning. Det som jeg troede jeg ville have, var ikke andet end en illusion da jeg fik det.

Jeg røg min hjerne ud hver dage gennem 4 år, og var weekend alkoholiker. Omkring mig fandt jeg kun midlertidig lykke, en lykke som ikke var håndgribelig. Jeg undslap den onde cirkel jeg havde opbygget, ved at isolere mig selv fra den verden som suget min livsenergi fra mig. Fordybede mig dybere og dybere i det her submiljø af mennesker med et behov for at udvikle sig, det har bragt en stor omvæltning i mit liv de seneste 7 måneder.

Mit indre og ydre fundament er blevet stabilt. Her er jeg så nu, en mand med en fremskudt brystkasse og parat til at overtage verden. Jeg vil ikke længere være en lille fisk i dammen, jeg vil sigte og gøre ting, andre ved er umulige

Leave a Reply